Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

RUMOUR – torsdag d. 13. juli 2017 kl. 16:00

RUMOUR er et nyetableret band bestående af fire unge mennesker der mødtes i gymnasiet over deres fælles kærlighed til musik.

Bandet startede som en livekonstellation til et soloprojekt, men har siden udviklet sig til et fuldetableret band der skriver og arrangerer numre i fællesskab.

RUMOUR spiller atmosfærisk indierock der har rødder i singer/songwriter-genren og rummer på trods af den minimalistiske besætning, et maksimalistisk lydbillede.

Karakteristisk for RUMOUR’s univers er melodisk basspil kombineret med et drømmende guitarudtryk, komplimenteret af fængende trommerytmer og en klangfyldt vokal. Teksterne er ærlige og personlige, men de fleste mennesker kan alligevel relatere til de følelser der kommer til udtryk igennem sangene.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+