Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Slums of Zion – onsdag d. 12. juli 2017 kl. 16:00

Fire erfarne musikere, tre stilarter og den første single på vej. Slums of Zion er landet!
De fire garvede drenge, der har spillet sammen i mere end seks år, har baggrund i vidt forskellige, musikalske miljøer og efter at have rystet posen godt og grundigt, har de fundet deres helt eget unikke udtryk, der kombinerer rock, reggae og rap.

Dedikationen og kærligheden til musikken er omdrejningspunktet for alt, hvad Slums of Zion laver. På trods af at bandet ikke har udgivet deres musik før nu, har de tidligere kunnet opleves live, på lokale scener i Næstved og omegn, hvilket har givet dem en lille og trofast fanskare. Med den nye single og en EP under opsejling glæder Slums of Zion sig til at se, om verden er lige så klar, som de er, til at bryde de musikalske grænser og lade sig rive med af lækkert guitarspil, hardcore punchlines og funky rytmer.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+